Følgende digital politik for Børnehuset Chili er vedtaget i forældrebestyrelsen 02.12.2019 og revideret marts 2021.
- Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer.
- Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.
Dagtilbudsloven §8 stk. 7 - Dagtilbuddet skal være med til at sikre, at børn er beredte på den digitale fremtid og bliver opdraget til en kritisk tilgang til de digitale muligheder.
Middelfart kommunes arbejdsgrundlag 2018-2021, s. 10
https://www.middelfart.dk/~/media/Files/Born/Arbejdsgrundlag%20dagtilbud%202018-2021.ashx
I Børnehuset Chili har vi for øje at etablere et læringsmiljø som indbyder børnene til at indgå i, og være en del af, et fællesskab. Børnene i aldersgruppen 0-5 år, udvikler sig i relationerne med forældrene, de voksne i børnehaven og i de etablerede børnefællesskaber. Vores fokus er derfor at fremme og udvikle processer som fremmer alle barnets kompetencer.
Forældrebestyrelsen i Børnehuset Chili har i den kontekst, drøftet brug af digitale medier i dagtilbuddet, og har besluttet følgende:
- De digitale redskaber kan være med til at skabe en pædagogisk merværdi i dagtilbud.
- Brug af TV i børnehaven kan i enkelte tilfælde anvendes i det pædagogiske arbejde som et redskab til at samle børnene omkring formidling af oplevelser, film og historier.
- Brug af digitale redskaber, f.eks. Ipad, skal have et pædagogisk sigte og skal altid vurderes ud fra et fagligt og relationelt perspektiv.
- Personalets private mobiltelefon skal opbevares i garderoben i arbejdstiden. Undtaget er når man er på tur ”ud af huset”; her skal medbringes en mobiltelefon af hensyn til sikkerheden.
- Ved brug af telefonen i pauser – vis hensyn overfor kollegaer. Opkald besvares uden for lokalet.
- Det kan være nødvendigt for den enkelte medarbejder at have mobiltelefonen på sig hvis der ventes en vigtig besked. I så fald sker det efter aftale med kollegerne.